Kantate

Ved kirkeinnvielsen i Sulitjelma 12. november 1899

Tekst; sogneprest Olav Amundsen
Musikk; direktør Emil Knudsen

(Koret)

Stille. Hva betyder dette?
Uro i de tause haller.
Hammerslag mod fjeldets Vægge
Malmens kys af Staalbors Egge
mens i Rækker Tog af Traller
svinger sig langs Skinner lette.

Saadan lyder vrede Stemmer
fra det Dybe over Vidden.
Det er Fjeldets Aanders Tale
i dets tause, hvælvde Sale
kjendes ikke Pust af Tiden
bare Midnatstimen skræmmer.

Thi da er der Liv i Uren
Sulitjelmagubbens Time.
Heksedans paa Fjeldets Toppe
hvor de tusen Smaatrold hoppe
medens andre tusen stime
sammen bagom Kobbermuren.

Stille. Hva betyder dette?
Mennesket er alltings Herre
For dets Fødder lægges Kloder,
bøier sig som Barn for Moder
for dets Aand kan ingen sperre
naar det gaar med Gud og Rette

(Duo)

Dog – ikke herske, men tjene
det er jo vaar Herres Bud,
og den som det gjør, alene
vandrer på Vei til Gud
Aander i Tjenestens Gjærning
altid med Sjel og Sind,
ogsaa naar Livets Tæring
tvinger i Gruben ind.

Hvor skal saa den Bergmand hente
Styrke? Hos Kraftens Gud.
Og vil du, min Bror, kun vente,
han hjelper dig holde du.
Søg Ham i Bønnens Verden,
mød Ham i Grubens Hvælv
stæng Ham ei ud fra Færden,
vær trøstig: Det er HAM SELV.

(Solo)

Ja, Herre, vi har villet Olie øse
dit Navn til Ære, over Stenens Top
Vi Fjeldets Kogleri har villet løse
af Sulitjelma bygge Bethel op.
Nu Frelsens Bud skal lyde høit herinde
for hver, som trenger: Kom til Jesus Krist.
Med Salmers tone skal Hans Seiers minde
der for os døde, Gud og Mand forvist.

Et Sagn fra gammelt gaar langs Fjeldets Sider
og breder sig i disse Bygder ud.
At borte er for evig Malmens Tider,
naar bygges her et Hus for Himlens Gud.
Men Sagnet lyver, Malmen blir ei borte
thi Jordens Fylde hører Herren til.
Nei, nye Aarer bagom Fjeldets Porte
skal aapnes under Kirkeklokkens Spil.

(Koret)

Reist er Huset – i Jesu Navn.
Fredens Bolig for bittert Savn
Fredens Vilkaar her bydes frem
Fred for Hjerte og Fred for Hjem
Fred for Sjelen paa Vei til Havn
Fred i Gud Faders aapne Favn.

Kom da store og kom da smaa
Mand og Kvinne skynd dig aa gaa
Naar Klokker kimer, da kalder Gud
Lyt til Ordet, det er hans Bud
Tro og lev i vor Herres Frygt
Da kan du leve og dø saa trygt.